Sløjfer

tirsdag den 29. september 2015

Af garn fra lageret 2

Mit lager af Navia er enormt. Tre gange har jeg haft bilen med til Færøerne, og hver gang blev bagagerummet fyldt op. Prisen på Navia på Færøerne ligger en hel del under prisen på garnet i Danmark.



Her har jeg brugt Navia Trio. 434  gr på pind 5, opskriften er fra Navia hæfte nr. 10.
Også her mangler jeg knapper, så der skal snart handles godt ind

søndag den 27. september 2015

Af garn fra lageret 1

Jeg forsøger at bringe garnlageret lidt ned. 



Friday fra Grey Days af Susie Haumann.
345 gr. Højlandsuld, dobbelt på p 4½ og 5
I nær fremtid må jeg ud og finde knapper, så jeg kan få den i brug.
Jeg har jo fået 'ny' vaskemaskine; den stod i huset, da jeg overtog. Den vasker sådan set fint nok, men ... den kan ikke vaske strik. Denne cardigan er vasket på den mildeste vask, maskinen kan klare, og den er blevet en anelse valket.
Det går jo slet ikke, så mon ikke, jeg er nødt til at købe en ny maskine? Nogen forslag til en god maskine, der er super til uldvask?

søndag den 13. september 2015

Nordatlantens Brygge

I går var jeg på Nordatlantens Brygge, hvor der er islandske strikkedage.


Se lige den skønne figur, der klatrer på væggen:


Der var mange skønne ting at se på. Der var også workshops, men jeg havde ikke så lang tid, så jeg kiggede bare - og købte en smule til mit lille lager

Jeg købte Einband til en kjole:


Og opskrift og garn til en cardigan fra Einrum. Garnet er lavet af 60% uld og 40% thaisilke