Sløjfer

søndag den 28. november 2010

Til 1 års fødselsdag

Denne skønne sveske fyldte et år i sidste uge; jeg var i København, så jeg kunne være med til at fejre hende

fredag den 19. november 2010

Halstørklæde i Navia

Endu et halstørklæde har invaderet mig hjem; ikke at jeg mangler, men kan man få for mange? Strikket i 2-trådet Navia og vejer 164 gr

onsdag den 17. november 2010

Endelig sker der noget

I sidste uge ringede jeg til mureren for at høre, om han havde glemt mig - og vupti, næste dag stod han her. Der er nu lagt klinker i både bad og gang, lige nu er han ved at fuge begge steder; der er håb forude

Her er de gamle fliser skrællet af, endnu et lag fandtes neden under, de bliver liggende

mandag den 15. november 2010

Endnu en Naviatrøje


Denne trøje har faktisk været færdig et stykke tid, men det er først i dag, jeg har taget mig sammen til at fotografere den. Grundmønstret er fra Kvickly, den mønstrede bort er fra min nyindkøbte bog om færøske mønstre. Jeg har lavet lidt om på kraven, trøjen er strikket i Navia Duo og vejer 327 gr

onsdag den 3. november 2010

Intet nyt

Det er nu snart en måned siden, jeg fik gravet noget af gulvet op i badeværelse og gang. Siden har her været besøg af forskellige håndværkere og taksator fra forsikringsselskabet - men ellers er der ikke sket mere.
Huset flyder, da jeg jo har tømt skabene, og jeg skal passe på ikke at havne i hullerne i gulvet.
Gad vide, om der dukker en murer op en dag?