Sløjfer

fredag den 10. juni 2011

Cabaret for både døve og hørende

Min datter læser til tegnsprogstolk, og i dag har jeg været til cabaret på skolen. Udfordringen for de optrædende var, at den skulle kunne forståes af både døve og hørende. Jeg synes, de gjorde det rigtig godt, for mig var der et enkelt nummer med en vittighed kun med tegnsprog, dér måtte jeg give op.
Min datter skal give endnu en optræden, så jeg har taget barnebarnet med hjem (datterens hjem i København); hun kan efterhånden en del tegn, så jeg må vist til at tage mig sammen, hvis jeg skal følge med. Hun er dog ikke døv, så det varer nok ikke længe, før vi kan tale sammen.

4 kommentarer:

  1. Det må være en udfordring, men du er ikke helt på bar bund, kan jeg forstå :-)

    Sikken en skøn tunika, du fik lavet - den er blevet meget vellykket i forlænget udgave - ærgerligt, at vi ikke stødte ind i hinanden til festivallen :-)

    SvarSlet
  2. Sjovt at læse din blog. Faktisk var det tegnsprogskursus jeg var på i København :-) Håber vejret har været bedre i derovre end her i Aalborg.............

    SvarSlet
  3. Tegnsprog er i høj grad en udfordring for mig, men en spændende én af slagsen. Efter nogle dage med Svesken har jeg da fået udvidet tegnforrådet.
    Lene, når vi ikke mødes til festivaller, må jeg tage mig sammen til at komme i din skønne klinik
    Gitte, verden er da godt nok ikke ret stor. Hvor var du på kursus? Var det godt?
    Vejret i København var helt fantastisk, så ikke skyggen af regn, før jeg nåede Randers på vej hjem

    SvarSlet
  4. Sjovt som vejret er lokalt i tiden. Men deligt at dine dage i København var uden regn.
    Jeg arbejder som sekretær på Center for Døve i Aalborg - så jeg var på kursus på vores hovedkontor i Herlev.
    Og ja det var rigtigt godt at få det frisket op - jeg bruger det desværre ikke så meget, så efter lidt tid - smutter tegnene fra mig igen.
    Men lige nu kører det :-)

    SvarSlet