Sløjfer

tirsdag den 29. april 2014

Weekend i København

I torsdags fløj jeg til København, hvor jeg tilbragte weekenden sammen med Datteren og Svesken.
Fredag fyldte Datteren 30 år. Jeg tænker ikke over min alder i det daglige, men jeg må indrømme, det ramte, at min datter nu er 30 år.
Fredag startede med et dejligt morgenbord. Min søster og svoger kom uventet forbi, så der blev hygget nogle timer.
Efter frokost tog vi ud for at købe den gave, Datteren havde fået; et musikanlæg, som jeg jo ikke kunne have med flyveren. Bagefter spiste vi frokost i solen.
Lørdag stod den på brunch med nogle af Datterens venner og bagefter en tur i Skydebanehaven, en kæmpe legeplads på Vesterbro.
Fik jeg taget billeder? Kun ganske få, jeg glemmer det simpelthen


Datteren er forøvrigt født i Tórshavn på Færøsk Flagdag, så der blev flaget for hende overalt på de smukke øer ;-)

24 kommentarer:

  1. Tillykke med hende og velkommen i klubben. Min ældste blev 30 Påskelørdag! Og det sætter da tanker i gang! Heldigvis bliver vi jo ikke ældre ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke også til din datter. Jeg bliver i hvert fald ikke ældre i samme fart som Datteren - synes jeg ;-)

      Slet
  2. Tillykke med datteren- dejligt, når mor kan komme på besøg sådan en dag. Min ældste bliver 30 næste år, og jeg er allerede begyndt at undre mig over det, for jeg bliver jo ikke ældre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Selvom vi ikke ses i dagligdagen, er der trods alt ikke så langt til København, så selvfølgelig mødte jeg op til fødselsdag - jeg forstår det altså heller ikke

      Slet
  3. Tillykke med datteren:-) sikke en hyggelig tur/dag i Kbh. Ja alder og tid er en finurlig størrelse - godt vi stadig holder os så godt;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi hyggede os vældigt og vejret jo fantastisk, så vi kunne opholde os udenfor
      Jeg er ikke ked af min alder, alternativet er trods alt værre, men jeg kunne nu godt tænke mig at være 10 år yngre :-)

      Slet
  4. Tilykke med hende, hvor er hun ung. Min den store blev 35 i marts, men jeg startede også tidligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og i lige måde. Du må da have været usandsynlig ung, da du fik barn ;-)

      Slet
  5. Tillykke med datteren! Ja, det er tankevækkende nå ens børn bliver voksne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke til at forstå. Tak :-)

      Slet
  6. STORT tillykke både til og med datteren....bare rolig Lone min ældste søn er lige fyldt 37....og underligt nok er det næsten samme tal jeg har på ryggen.....jeg driller ham tit med at det godt kan være at vi ender på samme plejehjem :D:D:D.....
    Husk bare at vi skal være glad for hvert et år vi når at blive ældre...også vores børn:)

    Kæmpe knus og kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, det er da en sjov tanke at ende på samme plejehjem som min datter, det kunne være ret hyggeligt, tror jeg :-)

      Slet
  7. Tillykke med datteren; dejligt at du lige ku' smutte en tur til Kbh med flyveren, så du ku' fejre hende ;)
    Min ældste fylder 30 til næste år; det føles virkelig underligt, for jeg er jo ikke en dag ældre end da han kom til Verden - kun en hulens masse erfaringer rigere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Erfaringen er heldigvis god at have i bagagen, bare ærgerligt, det har taget så lang tid at få den

      Slet
  8. Tillykke med hende og fantastisk vejr I havde til fødselsdagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker;-) Ja, vi kunne bestemt ikke have fået bedre vejr end i den weeend

      Slet
  9. Tillykke med datteren :) dejligt at der sådan bliver flaget i stor stil;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Ja, flagningen har hun altid sat stor pris på

      Slet
  10. Som mor til to børn på hhv. 32 og 34 år ved jeg præcis hvad du mener. Rigtig hjertelig tillykke med hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke til at forstå, hvor pokker blev alle de år af?
      Tak skal du ha' :-)

      Slet
  11. Tillykke med hende :-) Min søn er også blevet 30 og det er helt uforståeligt. Men allerede nu, kan jeg jo se på Lillefrø, hvor hurtigt tiden fortsætter, tænk hun bliver 2 år til juli!!! Når man nyder selskabet er det altså ikke altid, man husker at tage billeder, men du har dem i hovedet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Jo ældre vi bliver, jo hurtigere går tiden; sådan føles det i hvert fald.
      Jeg har aldrig været god til at tage billeder, må øve mig, for det er nu lidt ærgerligt
      Joh, børnebørnene løber i vejret, Svesken fylder 5 år til november

      Slet
  12. Tillykke med din datter. Det lyder bestemt som en dejlig dejlig dag.
    - du har helt ret. Når vores børn bliver så "voksne", så mindes vi pludselig om vores egen alder... men, der er jo ikke noget at gøre ved det ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-)
      Alternativet til at blive ældre er trods alt værre ;-)

      Slet