Sløjfer

søndag den 27. september 2015

Af garn fra lageret 1

Jeg forsøger at bringe garnlageret lidt ned. 



Friday fra Grey Days af Susie Haumann.
345 gr. Højlandsuld, dobbelt på p 4½ og 5
I nær fremtid må jeg ud og finde knapper, så jeg kan få den i brug.
Jeg har jo fået 'ny' vaskemaskine; den stod i huset, da jeg overtog. Den vasker sådan set fint nok, men ... den kan ikke vaske strik. Denne cardigan er vasket på den mildeste vask, maskinen kan klare, og den er blevet en anelse valket.
Det går jo slet ikke, så mon ikke, jeg er nødt til at købe en ny maskine? Nogen forslag til en god maskine, der er super til uldvask?

21 kommentarer:

  1. Hvor er den flot og kan godt forstå, at der er nødvendigt med knapper i den. Jeg vasker alt mit strik i hånden og bruger kun min vaskemaskine til at slynge i

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er vist også nødt til at vaske i hånden lige nu, meeeen det holder ikke, jeg må have en ny maskine :-)

      Slet
  2. Jeg vasker også alt strik i hånden, så jeg er heller ikke til nogen hjælp. Har endnu ikke set en maskine, der ikke valker det lidt.
    Trøjen er superflot, dejlige farver og god fornemmelse at få nedbragt lageret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig dejligt at få brugt lidt fra lageret, selvom det faktisk ikke kan ses :-)
      Den vaskemaskine jeg havde i mit gamle hus, vaskede alle mine uldtrøjer uden problemer, jeg skal bare finde den rigtige

      Slet
  3. Jeg har lige vasket højlandsuld på 30 grader uldprogram i ellers næsten ny og ret god maskine..
    Jeg synes det valkede mere end jeg havde regnet med ;-(
    Er højlandsulden mere sart end så meget andet uld? Jeg plejer ikke at have de problemer.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk set problemet med højlandsulden før, men jeg synes, det afhænger af, hvor jeg har købt den

      Slet
  4. Hvor den smuk. Nedbringelse af garn lageret, hu det er vis flere der kunne lære noget af, men nu kommer vinteren, så jeg må ikke tage af isoleringen ☺️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Om jeg så strikker i døgndrift hele vinteren, vil jeg stadig have masser af isolering - og der kommer jo også lidt nyt ind simme tider

      Slet
  5. Ja det dur da vist ikke med den vaskemaskine. Jeg har ingen problemer med min som er en aeg. Den har et koldvaskeprogram, måske det er derfor. Skøn trøje

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det holder ikke i længden, jeg må have en ny
      Tak :-)

      Slet
  6. Øv sådan noget hø...håber din cardigan kan bruges for den er da bare skøn :-) du må på indkøb - jeg har uldprogram som jeg bruger men tør heller ikke vaske alt her...er det ikke noget med der er maskiner med et håndvaskeprogram??

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ikke godt. Trøjen er blevet en anelse mindre, men jeg håber, den giver sig lidt i brug
      Jo, man kan nemlig få maskiner, der kan klare det. Min gamle maskine vaskede ALT uld uden problemer

      Slet
  7. Skøn trøje. Det jeg kan sige om maskine er der skal være en hånd på uldvaske programmet. Det er der på min, og der er aldrig problemer. Det er en Bauknecht, men en gammel maskine, de fås hvis ikke mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-)
      Jeg må ud og se, hvad der er på markedet

      Slet
  8. MIn vaskemaskine er en Gorenje. Der er markeret et fårehoved og 30 grader. Det program bruger jeg til mine uld-ting.
    Min erfaring med supersoft og højlandsuld er at garnet "folder sig ud"; bliver tykkere og blødere i vask og det "koster" ca. en størrelse i en trøje. Så jeg strikker konsekvent lidt for langt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, smart med et fårehoved, det har jeg aldrig set på en vaskemaskine
      Min trøje er bestemt ikke blevet blødere, snarere en anelse stiv :-(

      Slet
  9. Jeg hører til dem, der putter alt uld i vaskemaskinen. Det er ikke gået galt når blot jeg husker at vælge uldprogram. Men højlandsulden folder sig ud og lukker sig - det bliver faktisk flottere af at blive vasket. Ambitioner om at nedbringe lageret har jeg også haft længe - men det går altid den forkerte vej, synes jeg. Din trøje er rigtig flot. Har du nogle bestemte knapper i tankerne ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også altid gjort, men nu går den ikke længere; jeg må have en ny maskine
      Jeg ved nu heller ikke, hvor længe, jeg formår at bruge af lageret, der er jo fristelser overalt :-)
      Jeg ved ikke helt, hvilke knapper jeg vil have i trøjen - jeg må nok en tur til København, hvor den skønne butik Handler ligger, de har i hvert fald et stort udvalg

      Slet
  10. Jeg har altid vasket mit uldtøj,alpaca,kashmir angora og silke i maskinen.Først havde jeg en Huskvarna.Derefter en Zanussi.Den holdt i 20 år.Jeg læste en artikel fra forbrugerrådet hvor de havde testet diverse vaskemaskiner mht. uldvask.Zanussi var den bedste.Jeg købte en ny Zanussi for ca 2 år siden beregnet til 8 L -kan nu vaske mine patchworktæpper og dyner i maskinen.Den har mange forskellige uldtøjprogrammer.Jeg har prøvet alle.Det er en fantastik vaskemaskine til uldtøj.Det mest mærkelige er, at Zanussi tilhører de billige vaskemaskiner.Sæben er dog også vigtig.Bruger Woolite
    m.v.h Brit

    SvarSlet
  11. Jeg er glad for min Asko-vølund. Den har både uld-vask og håndvask, det er især det sidste jeg bruger til uld. En anden vigtig detalje for mig er at alle programmer kan tilpasses individuelt med hensyn til temperatur (herunder koldt vand), centrifugeringshastighed og iblødsætning eller ekstra skyl. Den er ikke billig men har nu i mange år klaret alt fra uld/silke til beskidte arbejdsoveralls.

    SvarSlet
  12. Flot trøje, håber knappejagten lykkes.
    Surt når man får uønsket hjælp fra den kant. :-)
    Min maskine vasker fint på uldprogram, på håndvaskeprogrammet har jeg dog uønsket valket en cardigan - har fået at vide ved uldprogram, vugger tromlen med få hele omgange, hvorimod håndvask ikke vugger men kun vasker med hele omgange, så tror måske det kan betyde noget.
    At temperaturen kan indstilles uafhængigt af vaskeprogrammet, har Heller ret i er rigtig rart.
    Håber du finder en maskine, der vil behandle dit strik lidt pænere.

    SvarSlet