Normalt bruger jeg skindhandsker om vinteren, men jeg synes faktisk, de er for kolde, især når jeg lufter hund. Derfor har jeg strikket et par vanter til filtning. Efter to gange i maskinen på 40 grader er de dog stadig for store, og jeg er bange for, de bliver stive, hvis jeg bliver ved at filte dem.
Jeg har også strikket et par små babyvanter. Jeg synes også, de ser store ud, men babyers hænder vokser jo, så på et eller andet tidspunkt passer de vel - det håber jeg til gengæld ikke, at mine hænder gør, så jeg må nok finde et par store mandehænder, der trænger til varme.
Damevanterne er strikket i Fritidsgarn fra Sandnes, hvor opskriften også kommer fra, jeg har brugt knap to nøgler + mønsterfarve - garnet er fra lageret
Babyvanterne er strikket i Drops Alpaca og Drops BabyAlpaca Silk, opskriften er fra Tusindfryd
Fine vanter. Jeg er ikke en speciel rutineret hundelufter, så jeg synes, det er enormt besværligt at styre hund, lorteposer mv. iført vanter. Samtidig er jeg en frossenpind, så jeg kæmper med at opøve en erfaring.
SvarSletJa, det kan kræve lidt øvelse. Min hund er 14 år, så jeg har trænet en del med hund, poser og vanter. Når det er rigtig koldt har jeg faktisk skindhandsker med strikkede vanter udenpå for ikke at fryse fingrene. Men besværligt er det, når de skal af for at samle op efter hunden, det kan jeg stadig ikke med vanter på :-)
SletSikker på der er nogen som bliver begavet og vil nyde dem :-)
SvarSletHvad med ski-luffer? Det bruger jeg når der bliver virkeligt koldt...men enig med Fru Kahn i, at det kan være en udfordring med mørke og hundeposer....
Skiluffer er da helt sikkert en mulighed, jeg syntes bare, det var 'sjovere' at lave varme vanter selv
SletSynd, de ikke passer, de er ellers fine.
SvarSletHeldigvis er de også hurtige at strikke, så jeg finder nok lagergarn til et par et nummer eller to mindre
SletØv! Prøvede at filte et par par (!) for et par år siden - ikke den store succes.
SvarSletSikke da en ordekvilibrist, du er :-)
SletNej, det er ikke så nemt at filte i maskinen - med mindre det ikke skal ske altså
Nej - jeg håber da heller ikke, at dine hænder bliver store som skovle ;-) Heller ikke selvom det er fine vanter :-) Babyvanter eller børnevanter - du skal nok finde nogen de kan passe :-)
SvarSletI nogle situationer kunne det måske ellers være behændigt med kæmpehænder, men jeg foretrækker nu nok den størrelse, de har lige nu, så må jeg jo bare strikke nye vanter
SletHej Lone. hvis vinteren bliver rigtig kold (som de spår), så kunne du måske alligevel få glæde af vanterne, hvis de bruges udenpå handsker. Sommetider er mine fingre så iskolde selvom jeg har handsker på, at jeg faktisk overvejer at have vanter udenpå .. (tja, nu ved jeg jo heller ikke hvor meget for store de er … )
SvarSletSådan plejer jeg også at gøre, når det bliver rigtig koldt, men disse vanter er en del for store. Jeg overvejer, om jeg skal sy en vante i fake pels og sætte indeni - det er da værd at prøve
SletFlotte votter!
SvarSlet