Sløjfer

tirsdag den 24. april 2012

Nu må det da snart være nok

Min dejlige datter har fødselsdag i morgen, og på lørdag kører jeg til København og fejrer den med hende.
I dag tog jeg afsted for at købe gaver til hende. Troede jeg; for i vores lille provinsby - ja, det er Aalborg, jeg taler om - kan man bestemt ikke få lige det, man gerne vil have. Nå, det ordner jeg på anden måde.
Som sædvanlig parkerede jeg i P-huset (der hvor jeg måtte låne penge for at få bilen ud fra), og denne gang ville bilen ikke starte, da jeg skulle hjem.. grrrrrrrr.
Jeg troede, det var batteriet, der var dødt, så jeg ringede til en rigtig god ven, som straks kom med et nyt batteri og fik det gamle skiftet. Det hjalp bare ikke. Måtte have fat på Tophjælp, hvorfra den stakkels mand måtte skubbe bilen og jeg fra 4. og ned, hvor hans bil stod; det er nemlig ikke muligt at komme rundt med en bil på slæb i sådan et P-hus.
Nu står min bil på værkstedet, hvor dommen falder i morgen. Indtil da må jeg tage bussen, hvor sidste afgang kører næsten fem kvarter, før jeg får fri.
Nu må der da snart komme noget godt blæsende min vej :)

4 kommentarer:

  1. hold da helt op !
    ja, nu kender jeg selv samme P-hus, og ved hvor svært det er at manøvrere derinde - og at skulle skubbe en bil ned fra 4. sal - det er da intet mindre end en præstation !
    pyha ! håber du er igennem din uheldige stime nu, så du slipper for flere af den slags oplevelser ..
    mange hilsener
    Mona

    SvarSlet
  2. Ja, du er noget uheldig når du begiver dig rundt i den lille by. Mon du skulle begynde at finde et andet sted at parkere bilen, når altså du får den hjem igen.
    Jeg håber ikke det er noget alvorligt den fejler, pyha.

    Kh. Lis

    P.s. Jeg er færdig med sådan en vest som du har strikket til svesken. Den kommer på min blog imorgen.

    SvarSlet
  3. Du er skisme da godt nok noget uheldig; håber at det vender for dig. Ih, hvor er det bare træls når man rammer sådan en periode, hvor ALT bare går galt... Jeg forsøger at puste lidt held i retning af dig... ;o)

    Kh Britta

    SvarSlet
  4. Du er da godt nok løbet ind i en stime af uheld. Regner med at du under alle omstændigheder, finder vej til København og tillykke til din datter.

    SvarSlet