Sløjfer

fredag den 4. maj 2012

Aalborg, København, Køge, Slagelse, Aalborg

Jeg kom hjem fra København i går.
Min datter fyldte år i sidste uge, så jeg pakkede hund og gaver og kørte til boller,  kage og godt selskab, straks jeg stod op i lørdags.
Søndag tog vi til Designerlagersalg i Forum. To par sko og en hverdagstaske kom med mig hjem. På vej hjem gik vi en tur i Magasin, som lige havde startet Super Bazar, her købte jeg et sæt undertøj med 25 % rabat, så det var en dyr men dejlig dag.
Tirsdag drak jeg kaffe med en god jysk veninde, som er bosat i Hørsholm. Vi ses ikke så tit, så det er altid hyggeligt, når vi kan mødes og få en god snak over et par kander kaffe.
Efter hyggelige dage i selskab med datter og Svesken, besøgte jeg en dejlig veninde i Køge. Masser af snak, grin, god mad, øl og en overnatning blev det til.
På vej hjem torsdag nåede jeg lige omkring en rigtig god ven i Slagelse, og så gik turen ellers nordpå.
Jeg sætter meget stor pris på disse uger, hvor jeg har muligheden for at komme på besøg hos mennesker, jeg ser alt for lidt til.
Weekenden står på arbejde, 12 timer lørdag, det samme søndag.

2 kommentarer:

  1. Det er også dejligt at hygge med et par kander kaffe og få vendt hele verdens situaionen, især når det er med en god gammel ven.
    Tillykke med datteren.

    Velkommen tilbage til Jylland igen.

    kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Rigtig god weekend

      Slet