Sløjfer

søndag den 15. juli 2012

En lille Bernina er flyttet ind


Datteren har længe ønsket sig en overlocker. Sidst hun havde fødselsdag, gav jeg hende et gavekort til Kjærgaard Symaskiner. Hun har checket på nettet og spurgt omkring, hvilken maskine, hun skulle investere i. Da jeg besøgte hende for to uger siden, havde hun besluttet sig for en Bernina 700D. Hun fik en snak med forretningen i Hjørring, og da hun bestilte, fik jeg hende til at bestille en til mig også. Jeg vil gerne sy mere, end jeg gør, og nu er der vist ingen undskyldning - det skal da lige være, hvis jeg ikke kan finde ud af at bruge den.


Ellers har det været en sej uge; efter et fald kom min far i aflastning i tirsdags, han kan ikke stå på sine ben og derfor heller ikke længere klare sig selv. Min mor har været plaget af dårlig samvittighed over ikke at kunne klare at passe ham; nu må tiden vise, om han bliver klar til at komme hjem igen.

14 kommentarer:

  1. Sikkert et rigtig godt køb i har gjort jer.. Jeg håber du bliver rigtig glad for den og glæder mig til at se hvad der kommer ud af kreationer... Trist med din far, men sikkert den rigtige beslutning, at lade ham komme i aflastning...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at komme i gang, må hellere afsætte god tid de første gange

      Slet
  2. Til lykke med din Bernina - har haft Bernina symaskiner siden 1980 og har været glad for dem alle - min gamle model nr. 830 har min mor overtaget (jeg låner den dog stadig til grove opgaver), mens jeg har model 1130 endnu og så da de kunne kobles til Computer, lod jeg mig friste og købte model Aurora 440 :)
    Det er rigtig svært når ens forældre kommer i den situation, at det kniber med at klare sig selv, jeg prøvede det for nogle år siden med svigerfar - de bedste ønsker for jer alle sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. I 20 år havde jeg en Bernette, som kørte upåklageligt, indtil den blev skiftet ud med en Pfaff, der kan noget mere, for nogle år siden. Det er min første overlocker, derfor har jeg valgt den 'billige' udgave, ved ikke helt hvor meget, jeg kommer til at bruge den

      Slet
  3. Tillykke med din nye symaskine. Håber at du bliver glad for den. Jeg har haft en Elna i mange år og den er ikke til at undvære.
    Det er en udfordring når ens forældre bliver gamle. Min mor er 89 år og klarer sig nogenlunde i eget hjem.
    Håber at der findes en løsning for din far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er svært, især for min mor, men lige nu er det den eneste rigtige løsning at have min far i aflastning

      Slet
  4. Godbedring med din far - aflastning er altså en nødvendighed, når vi kommer op i en vis alder.

    Sikken et vidunder, du har fået - jeg har syet meget engang og har en bernina-overlocker stående i mit skab - den har været supergod, men jeg er nu ikke sikker på, at jeg stadig kan huske, hvordan jeg tråder den ;-) Håber, du får mange hyggestunder med din :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, satser på min datter kan hjælpe mig, når/hvis jeg går i stå

      Slet
  5. En overlocker er en af den slags maskiner som man godt kan undværer, men uha man bliver glad for den når først man har fået den. Håber du bliver glad for den.

    Ligeledes håber jeg at din mor hurtigt opdager at hun nu kan være kone i stedet for plejer. Så begge dine forældre kommer til at trives med den nye situation. Desværre er den generation opdraget til at skulle klare alt selv. Håber virkelig at hun får lagt det bag sig i en fart.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, og jeg har undværet indtil nu.¨
      Min far har været vant til, at min mor har vartet ham op i de 55 år, de snart har været gift, og han forstår ikke, hun ikke kan klare det mere - men hun fylder altså snart 86 og har selv behov for lidt hjælp

      Slet
  6. Tillykke med familieforøgelsen. Vil glæde mig til at se, hvad du får lavet. Jeg sværger selv til Bernina - både tror og håber, du vil blive glad for din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Hvis jeg kan finde ud af at bruge den (er ikke kommet i gang endnu), er jeg ret sikker på, jeg bliver glad for den

      Slet
  7. Tillykke med vidunderet :-) Jeg har en gammel, billig symaskine og absolut ingen evner i retning af syning - men hold op hvor vil jeg gerne lære det for jeg har vildt mange ideer til lækre kjoler jeg ville sy, hvis jeg kunne!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg egentlig heller ikke, og jeg syr ikke ret meget. Jeg vil dog gerne og så er det vel 'bare' at hoppe ud i det

      Slet